Sikke en sommer vi har haft! Masser af sol, sommer og sene aftener på stranden, i selskab med venner, vin og god mad.
DET ER SLUT NU!!!!
Nu skal vi i gang med træningen igen og komme i form til en meget spændende sæson, for alle senior hold i SB.
Damerne er rykket i DS, herrerne i Serie 1 og der er kommet nye hold til og nye baner. Med andre ord varsles der lidt af en fodbold sæson for alle Sundby medlemmer, som allerede skydes i gang lørdag d. 14. august.
Kl. 13:00 spiller damerne deres første DS kamp i år og med modstanderen Tårnby, lægges der op til et brag af en lokalkamp, for de første - og meget vigtige - point, i en ny sæson.
Ugen efter spiller herrerne deres første Serie 1 kamp i år og det ligeledes mod en lokal modstander. Hekla skal sendes hjem til Hekla Park med et nederlag og det gerne et arrogant et af slagsen. Dette foregår lørdag d. 21. august kl. 15:00 på New Stoney og alle interesserede opfordres til at samles og støtte SB's to senior flagskibe i deres første kamp efter sidste sæsons fantastiske oprykninger!